Titel: Iranjobbet, کار ايران, The Iran Job

Instruktør: Till Schauder

Manuskriptforfatter: Till Schauder

Udgivelsesår: 2012

Spillelængde: 1 time og 30 minutter

Af Shahin Aakjær

Skærmbillede 2016-04-18 kl. 22.56.19

Bevares. Når der nu endeligt er en amerikansk basketballspiller, der får en kontrakt med en nyopstartet iransk klub, bør man følge projektet med et kamera. Men resultatet halter lidt og lever ikke op til forventningerne.

Prøv at luk øjnene, og forestil dig en basketballspiller. Lad mig gætte ­ han er afroamerikaner, høj, muskuløs og hans bevægelser og tale er lidt hiphop­agtig på en klichéfyldt måde. Sådan er Kevin Sheppard. Han voksede op med drømmen om at blive NBA­spiller, men var ikke god nok. Siden har han så rejst rundt og spillet basket i lande som Kina og Israel. Nu er turen så kommet til den nyoprettede klub A.S. Shiraz.

Selvfølgelig er han nervøs fra starten, da han har hørt så meget skidt om Iran hjemme i USA. Det samme er hans kæreste og nærmeste familie. Men selvfølgeligt sker der ham ikke noget. Tværtimod får han en masse oplevelser og nye venskaber. Han møder blandt andet tre kvinder, der virker meget interesserede i ham. De giver ham et indblik i livet som middelklassekvinde i Iran, men mere bliver det ikke rigtigt til.
De fleste af hans medspillere på holdet er ikke overraskende næsten talentløse. Alligevel klarer de sig ganske godt og når videre til play­off­runderne.

”The Iran Job” er en dokumentar. Alligevel er den utroligt nem at gennemskue. Selvfølgelig løfter han sit nye hold, naturligvis er Iran ikke så farligt, som man skulle tro og så videre. Hvis det var en fiktionsfilm fra Hollywood, ville den stort set se ligesådan ud. Derfor kryber den ikke rigtigt ind under huden på sit publikum. Hovedpersonen, Kevin Sheppard, virker som en flink fyr, men filmen lider af hans navlepillende lommefilosofi og hans manglende evne til at forstå den fremmede kultur.

Men det er nu ikke kun Kevin, der aldrig viser forståelse for Iran. De små fyldklip i filmen viser smukke moskeer og gavlmalerier med martyrer ­ ikke rigtigt andet. Som seer er det svært at leve sig ind i, hvor vi egentligt er. Man får ikke en smagfuld bid af Iran, men aner kun lige duften. Enten har filmholdet ikke forstået, det land de er i, eller også kan det ikke invitere sit publikum med indenfor.

At Iran har et væld af problemer er kun ganske få i tvivl om. Derfor forsøger filmen også som noget selvfølgeligt at have disse problemer med, så det ikke ”bare” bliver en film om basketball. Filmen er sågar skudt i vinterhalvåret mellem 2008/2009, ganske få måneder før Den Grønne Bevægelse, der var en række protester imod præsidentvalget i 2009. Så der burde være meget at tage fat i for den tysk­amerikanske instruktør, Till Schauder.

Det er især de tre kvinder, som flirter med Kevin og besøger ham i flere omgange, der står for at løfte filmen fra at ende som en sportsfilm. De fortæller om deres hverdage og de kampe, de må kæmpe i deres liv. Men de er børn af middelklassen og deres problemer er ikke repræsentativt for hele den iranske befolkning. Man savner flere forskellige stemmer.

”The Iran Job” får det til at se ud som om, at iranske kvinders største problemer er, at de ikke kan blive filmstjerner alle sammen, eller at de ikke kan tage til de samme sportsbegivenheder som mænd. Det burde have været muligt for Till Schauder og holdet omkring ham at give et bredere billede af Iran – på både godt og ondt.

SE TRAILEREN FOR FILMEN HERUNDER:

Denne anmeldelse er skrevet af Shahin Aakjær.

Kandidat i Mellemøststudier/Persisk fra Københavns Universitet.

E-mail: info@fabeldyret.dk

Skærmbillede 2016-02-18 kl. 00.45.20