Titel: Styrtregn, رگبـــــار, Downpour

Instruktør: Bahram Beizai

Manuskriptforfatter: Bahram Beizai

Udgivelsesår: 1972

Spillelængde: 2 timer og 8 minutter

 

Af Shahin Aakjær

4_granatæbler_ANMELDELSE

Plottet er ikke originalt, men det er filmen. Den skrøbelige kærlighedshistorie hviler sikkert på smukke billeder, poetiske symboler og et væld af iranske arbejderklassebørn. Som seer er man i tvivl, om man skal grine eller græde og ender med at gøre begge dele.

 

Hr. Hekmati er en ung og idealistisk mand fra Teherans middelklasse. Han har fået nyt job som skolelærer i arbejderklassemiljøet i det sydlige Teheran. Men selvfølgeligt passer han ikke umiddelbart ind. Hans metoder er for bløde for de vilde unger. Han bliver ikke en integreret del af klasseværelset, og han falder ikke til i nabolaget. Det bliver ikke lettere af, at der bliver spredt rygter om, at han bliver forelsket i en af elevernes søster ­ Atefeh. Det må han høre meget for, og han ender da også med at blive forelsket i den smukke kvinde. Men det er han ikke alene om. Den store, stærke og rige slagter Rahim har også et godt øje til Atefeh. Det har han haft længe, og da han hører rygterne om Hekmatis følelser for hende, falder der brænde ned. Rahim og Hekmati slutter efter en række slagsmål fred. Men Hekmati får alligevel aldrig fred i den fremmede bydel.

 

Ved første øjekast har vi her at gøre med et klassisk trekantsdrama. Men som så meget andet i “Styrtregn”, skal man ikke lade sig narre af sit første indtryk. For Atefeh, Hekmati og Rahim har ganske vist hver deres part i dramaet, men hele miljøet spiller næsten en fjerde rolle. Miljøet har godt fat i Rahim og Atefeh, og Hekmati bliver da også glade for sit nye nabolag, men lige børn leger åbenbart bedst. Han falder ikke til, måske fordi han bliver modarbejdet. Det er også kulturen og nabolaget, der til sidst ender med at afgøre, om Hekmati og Atefeh får hinanden.

 

Det er ikke historien i sig selv, som er gribende. Det er måden, hvorpå instruktøren og manuskriptforfatteren Beizai har flettet symboler og poesi sammen, der gør filmen bevarings­- og mindeværdig. Det er stilen, der for alvor giver den en plads i iransk filmhistorie. Begyndelsen og slutningen er bundet elegant sammen. Det er nærmest det samme klip, der bare er vendt på hovedet. Især filmens åbning er værd at bide mærke i. Hekmati kommer gående ved siden af en gammel mand, der trækker en kærre med skolelærerens beskedne ejendele. Blandt andet et stort og besværligt spejl, en vase han har fået af sin elskede mor og alle faderens bøger.

 

Spejlet splintrer naturligvis, hvilket som bekendt betyder ulykke. Byens nysgerrige unger piller ved kærreden, så den løber løbsk. Med nød og næppe redder Hekmati sin moders vase, i sidste øjeblik. Men i samme øjeblik får vores hovedperson øje på Atefeh, der er så smuk, at han taber vasen af bare forundring. Båndet til moderen bliver brudt. Senere i filmen vil Hekmati oppe sig og træne sig op til at kunne tæve slagteren Rahim. For at gøre plads skubber han alle sine bøger til side. Tilmed faderens bøger vel at mærke. Kunne det være endnu et billede på, at han skubber sin baggrund bag sig?

 

Filmen, der er udgivet i tiden under shahen, indeholder også en del politiske undertoner. Et glimrende eksempel på de skjulte budskaber kan være Hekmatis forflyttelse. Da han langt om længe får en betydning for sine elever og gør en forskel for skolen, får han besked på, at han skal arbejde på en anden skole. Her skal man have in mente, at filmen er lavet i en periode, hvor de mest magtfulde modstandere af shahen blev sendt i eksil. Heriblandt mange af de tungeste intellektuelle stemmer. På den måde undgik regimet, at modstanderne kunne påvirke befolkningen.

 

Instruktøren bag filmen er Bahram Beyzai, som sidenhen er blevet en af de vigtigste navne i iransk filmhistorie. “Styrtregn” er hans debutfilm. Siden udgav han i 1989 “Bashu, Den Lille Fremmede”, som er blandt de mest elskede og betydningsfulde film i Iran siden revolutionen i 1979.

 

SE ET UDKLIP FRA FILMEN HER:

 

Denne anmeldelse er skrevet af Shahin Aakjær.

Studerer Mellemøststudier/Persisk på Københavns Universitet.

E-mail: fabeldyret@kragetaeer.dk

Skærmbillede 2016-02-18 kl. 00.45.20

 

Gem

Gem