Titel: Der Var En Dag, Der Var En Tid – Historie og historier fra Iran.

Forfatter: Pia Sigmund

Illustrationer: Susanne Dyhre-Poulsen

Udgivelsesår: 2017

Forlag: Ravnerock

Sideantal: 109 sider

Af Shahin Aakjær

4_granatæbler_ANMELDELSE

Hatten af for et godt stykke arbejde, der dufter af entusiasme og en helt igennem oprigtig interesse for Iran. Det er tydeligt, at forfatteren bag er blevet bidt af en persisk fortælletradition, og at hun nu ønsker at dele den med omverdenen.

Når det gælder historier, er Iran et rigt land. Først og fremmest er det en ældgammel civilisation med en lang og fascinerende forhistorie. Et væld af traditioner, som mange iranere også bryster sig af i dag.

Men foruden de bud på Persien og Irans rolle i verdenshistorien, som man finder på Wikipedia eller i smukke støvede bøger, så har befolkningen også en kærlighed for at fortælle historier. Både pyntede udgaver af deres forfædres gøren og laden, fabler, religiøse eventyr og små fortællinger.

Kan du lide at lytte, så er det et vidunderligt land at besøge. Og skal du bruge en appetitvækker, så har Pia Sigmund og forlaget Ravnerock gjort dig en stor tjeneste. Du kommer aldrig helt i dybden med en enkelt del af de mange historier, men du bliver klædt rigtig godt på.

Bogen nærmest åbner med sætningen: “ For at forstå et folk og dets kultur, skal man lytte til dets historier ”. Det er en smuk indstilling til verden og med de briller på, har forfatteren ramt ganske rigtigt.

Når man bladrer de letlæste sider igennem, får man lyst til at pakke tasken, klikke forbi Momondo og købe den første og bedste billet med afgang mod Iran. Der bliver danset let og elegant hen over Irans nyere historie. Det står nærmest bare opremset i bogens slutning.

Det er eventyrerne og mystikken i Iran, der har drevet forfatteren og derfor er Iran blevet noget særligt eksotisk på de 109 sider. Men det er vel også derfor, at bogen er blevet skabt, forestiller jeg mig.

‘Der Var En Dag, Der Var En Tid – Historie og historier fra Iran’ er fjerde bog i en serie, der netop fortæller om fortællingerne fra de lande, som Danmark har modtaget flygtninge, gæstearbejdere og indvandrere fra siden 1970’erne. En introduktion til den kultur Danmark har fået med oven i hatten, som en del af de mange nye indbyggere, vi har fået gennem de seneste årtier. Det er et humanistisk og livsglad indlæg i en debat, der er stukket fuldstændigt af.

Bogen ser en smule hjemmelavet ud, men på en hyggelig måde. Forlaget Ravnerock er forfatterejet og det er tydeligt, at det er et ildsjæleprojekt. Pia Sigmund er blevet bidt af mystikkens Østen og flirter med fascinationen af Orienten, man også så i 1700- og 1800-tallets Europa, da “1001 og En Nats Eventyr” blev oversat og da Adam Oehlenschläger skrev “Aladdin”.

En higen efter de varme landes afslappede tilgang til livet. Det er måske ikke hele medaljen, men nogen gange må man gerne fokusere på og lade sig tryllebinde af den skinnende forside.

Få fat i bogen, hvis du vil have en pause fra Inger Støjberg, islamistisk terrorisme og integrationsdebat. Lad dig suge ind i en verden af zarathustrisme, velduftende mad og gudsbenådet poeter. Især sidstnævnte er en interessant vinkel på Iran. Forfatteren giver en let og appetitlig forsmag på en hær af epokegørende persiske digtere – Rumi, Khayyam, Sa’adi, Hafez og Ferdowsi.

Men gør dig selv en tjeneste – læs videre andre steder, hvis du vil have hele paletten. Bogens sprog er lidt klodset og simpelt, men skinner til gengæld af fascination. Den er let at læse og kan derfor både bruges af børn og voksne.

Af og til skiftes der mellem danske og engelske oversættelser. Researchen er virkeligt god og ifølge forlagets hjemmeside, har Pia Sigmund da også både rejst i Iran, læst grundigt op og talt med mange med iransk baggrund.

Ganske let bliver der spurtet gennem mange historier, og der bliver introduceret mange begreber, det er dog gjort med en elegance. Der skal også en god portion mod til at skrive en bog som denne – især når man ikke har iransk baggrund.

Enhver der har talt med iranere, især udenfor Iran, ved at de er nidkære om deres land og historie. For hver iraner er der fem nye udlægninger af historien og de flugter ikke altid. Hatten af for et godt, grundigt og letfordøjeligt stykke arbejde.

Denne anmeldelse er skrevet af Shahin Aakjær.

Kandidat i Mellemøststudier/Persisk fra Københavns Universitet.

E-mail: info@fabeldyret.dk

Skærmbillede 2016-02-18 kl. 00.45.20