Titel: En Pige Går Alene Hjem Om Natten, دختری در شب تنها به خانه می رود, A Girl Walks Home Alone At Night

Instruktør: Ana Lily Amirpour

Manuskriptforfatter: Ana Lily Amirpour

Udgivelsesår: 2014

Spillelængde: 1 time og 41 minutter

Af Shahin Aakjær

Det her er en unik film. En skizofren film, der vugger faretruende mellem gyser, western og ungdomsdrama. En film, der fastholder sin seer i et syret og dragende univers. Det her er en fandens god film.

Arash er en ung sympatisk fyr, der prøver at være James Dean udenpå, men inderst inde er en sød fyr. Han har knoklet hårdt for at købe sin drømmebil, som han mister, og han lever med sin jammerlige heroinafhængige far. Livet er ikke let for Arash. Det bliver ikke bedre af, at pusheren Saeed er på nakken af faderen og Arash.

Men der er en mystisk skikkelse, der hjemsøger Bad Citys gader om natten. En kvindelig vampyr. Om natten drøner hun rundt på sit skateboard og gør livet surt for narkomaner og skurke, og om dagen sidder hun derhjemme og lytter til musik.

En aften er Arash helt ude af den og prøver at finde hjem fra en temafest. Han er naturligvis klædt ud som Dracula. Vampyrpigen kommer forbi, og sød musik opstår. Men kan en vampyr og en menneskeknægt være sammen?

Prostitution, narko, bare bryster og blodsugende vampyrer er ikke noget, man normalt forbinder med iranske film. Finten er, at den er lavet af diasporairanere i Californien. Den debuterende instruktør og manuskriptforfatterinde Ana Lily Amirpour er vokset op med iranske forældre, men med David Lynch og Jim Jarmusch på TV­skærmen. Det er der kommet en eksperimenterende persisksproget film ud af.

Billedsiden er sort/hvid, hvilket af og til kan afsløre en film der prøver for hårdt på at være “kunstnerisk”. Men i dette tilfælde, løfter det filmen til et nyt niveau af uhygge.

Næsten hele filmen udspiller sig i nattetomme gader, så de farveløse klip forstærker den kolde følelse af ensom nat. “The freaks come out at night” ­ det må man sande. Sheila Vand, som spiller vampyrpigen, skater rundt mellem narkomaner, pushere og ludere. Hun virker både som en ond blodsuger når hun skræmmer børn fra vid og sans, men også som en Batman­agtig heltekarakter når hun skater rundt i sin blafrende chador og dræber skurke. Hun er fantastisk smuk og fordi hun er så lakonisk, bliver hendes rolle kun endnu mere mystisk.

Pusheren Saeed, er et kapitel for sig. Der er meget få ting der kan løfte en film, som en gennemført usympatisk og cool skurk. Netop sådan er Saeed. Han er tydeligvis bygget på rapperen Ninja, fra den sydafrikanske musikgruppe Die Antwoord. Frisuren, skægget og de obskure tatoveringer for ham næsten til at se latterlig ud, men han kan sagtens bære det.

Når det kommer til musik, er Amirpour velsagtens inspireret af Quentin Tarantino. “A Girl Walks Home Alone At Night” er spækket med god musik, der rammer billederne perfekt ind. Det er ikke numre, der er produceret til filmen, men virker mere som musik, Amirpour godt kan lide. Det virker som en film skabt af en stor musikfan. Der spilles meget forskelligt, der tales om musik og plakater med små hints til hits hænger hist og her.

“A Girl Walks Home Alone At Night” kan varmt anbefales, måske ikke bare én gang, men to gange. Der er en feministisk undertone, der ikke er prædikende. Vampyrinden, der er hovedrolleindehaveren, gøres derimod til en blot større publikumsfavorit.

Efter at have genset filmen, trådte dette element en anelse mere frem. De små detaljer, som graffitien på murene og plakaterne rundt omkring, gør også filmen et gensyn værd. Undertegnede glæder sig allerede til at se, hvad Ana Lily Amirpour hiver ud af ærmet næste gang.

SE TRAILEREN FOR FILMEN HERUNDER:

Denne anmeldelse er skrevet af Shahin Aakjær. 

Kandidat i Mellemøststudier/Persisk fra Københavns Universitet.

E-mail: info@fabeldyret.dk