Titel: Gheysar, قیصر, Gheysar

Instruktør: Masoud Kimiai

Manuskriptforfatter: Masoud Kimiai

Udgivelsesår: 1969

Spillelængde: 1 time og 40 minutter

 

Af Shahin Aakjær

5_granatæbler_ANMELDELSE

Her har vi at gøre med en klassiker. En film, der ikke rigtigt nåede ud over Irans grænser, men har kultstatus i Iran og fungerede som en Bibel for de hårde drenge i arbejderkvarterenes Teheran før revolutionen i 1979.

Vi er blandt proletarerne i Teherans bazar i slutningen af 1960’erne. En ung kvinde bliver kørt til hospitalet efter et selvmordsforsøg, men står ikke til at redde.

Da hendes afskedsbrev bliver fundet, viser det sig, at hun har taget sit eget liv, efter at være blevet voldtaget. Hævnens time er inde, da familiens ældste bror, en af kvarterets hårde hunde, drager mod gerningsmændenes tilholdssted. Men uden held.

Da familiens yngste bror, Gheysar, kommer hjem til Teheran med toget fra oliebyen Abadan, har han pludseligt to mord, der skal hævnes. Den lille mand, der egenhændigt tager kampen op mod verdens uretfærdigheder.

Det her er en af de vigtigste film i Iran, som dannede skole for en hel bølge af film. 60’erne og 70’ernes iranske filmscene var præget af de såkaldte “filmfarsi” – nogle billige b-film med bare bryster og håndgemæng.

Men i 1969 blev der vist en ny retning, da både “The Cow” og “Gheysar” udkom. Pludselig kunne man se iranske film med dybde, samfundskritik og en mere kunstnerisk måde at fortælle historier på. “Gheysar” blev hurtigt en klassiker som huskes, selvom man fra officielt side har forsøgt at tie den ihjel efter revolutionen.

Følg og se flere billeder af Behrouz Vossoughi på Instagram

Hovedrolleindehaveren Behrouz Vossoughi var i tiden inden revolutionen i Iran indbegrebet af cool. Især var storbyernes unge arbejderklassemænd vilde med ham, lod sig klippe som ham og gik klædt som ham.

For hver film han spillede satte han nye bevægelser i gang, dog ikke altid positivt. Det siges, at antallet af narkomaner steg, efter Vossoughi spillede junkie i “Gavaznha” i 1974.

Behrouz Vossoughi havde indtil “Gheysar” haft roller i 21 film, men det var denne, der for alvor satte gang i hans karriere. Det er fuldt ud forståeligt. Han spiller fantastisk. Især er det fascinerende, hvordan hans ansigtsudtryk er før og efter hvert mord. Man tror fuldt og fast på ham. Ellers spiller mange af de andre skuespillere en smule overgjort, hvilket var typisk for tiden.

Helt fra starten emmer filmen af noget sejt og medrivende, der minder om første gang man så spaghettiwesterns med Clint Eastwood, eller første gang man så Bruce Lee dele øretæver ud.

Filmen åbner med rulletekster over korte klip af tatoveringer af karakterer fra den persiske kongebog “Shahnameh”, som i øvrigt er filmet af en ung Abbas Kiarostami. Derfra er der ingen vej tilbage. Det slæbende soundtrack er nervepirrende, og når Gheysar trækker sine sko udover hælen, ved man hvad klokken har slået – fem minutter i blodhævn!

Symbolerne er allestedsnærværende, kameravinklerne er vellykkede eksperimenter og mordscenerne er stærke og sidder fast i seeren længe efter filmens sidste scene. Det er ikke uden grund, at Behrouz Vossoughi stadigvæk er en folkehelt i Sydteheran, og grafitti med hans portræt pryder væggene her og der.

Fun fact: Behrouz Vossoughi og popikonet over dem alle i Iran, Googoosh, dannede par i 14 måneder fra 1975-1976. I den periode blev de kendt som det mest celebre par i landet.

SE TRAILEREN FOR FILMEN HERUNDER:

 

Denne anmeldelse er skrevet af Shahin Aakjær.

Kandidat i Mellemøststudier/Persisk fra Københavns Universitet.

E-mail: info@fabeldyret.dk

Screenshot 2016-02-18 kl. 0:45:20