Nowruz er en verdensomspændende begivenhed, der fejres af over 300 millioner mennesker.

 

Over hele Danmark bliver det iranske nytår, Nowruz, fejret i dag. Vi skal engagere os i hinanden, for det er i mødet med andre, at det spændende sker, siger Aarhus’ borgmester.

 

Af Christina Thomsen

Champagne, festhatte og fyrværkeri.

 

Det er blot nogle af de elementer, som karakteriserer den typiske nytårsaften i Danmark, som mange fejrede for blot tre måneder siden.

 

For 19.000 danske iranere er det igen blevet tid til at finde festhumøret frem, da det iranske nytår, Nowruz, løber af stablen i dag, 20. marts klokken 11.28 dansk tid.

 

Nowruz, som er en oldpersisk tradition, betyder ”ny dag” og varsler ikke kun forårets kommen, men også begyndelsen af et nyt kalenderår, som i år er 1396.

 

Til trods for Nowruz oprindeligt har sine rødder i Iran, fejres højtiden af flere end 300 millioner mennesker fra lande såsom Albanien, Tyrkiet, Afghanistan, dele af Irak, tidligere sovjetrepublikker som Tadsjikistan, Usbekistan, Turkmenistan, Kasakhstan, Kirgistan og Indien. Hvert land har sin egen variation af fejringen, men datoen for nytåret er ens for alle.

 

Nowruz er mere end blot en højtid

I Aarhus bliver det iranske nytår markeret ved en festival, og her er danskere uden iransk baggrund også velkomne. Festivalen afholdes 26. marts i bydelen Brabrand, hvor der både vil være madboder med nytårsretter og traditionel iransk nytårsunderholdning.

 

Deltag i Nowruz-eventet via tilmelding på Facebook

 

Medarrangøren bag den århusianske festival Camilla Dayyani pointerer, at arrangementet ikke kun har til formål at fejre Nowruz. Festlighederne skal også bringe mennesker sammen på tværs af kulturer og nationaliteter.

 

»Vi vil gerne samle alle de forskellige nationaliteter til festivalen, så vi kan minde hinanden om, hvad vi har til fælles. Så der er helt klart en bagtanke med at skabe noget, som går på tværs af kulturer og nationaliteter,« siger Camilla Dayyani til Alt om Iran.

 

Ifølge kulturarbejderen kræver en vellykket integration oprigtig interesse og nysgerrighed for nye borgere i samfundet. Og det kan eksempelvis skabes ved et arrangement som fejringen af Nowruz.

 

»Da Nowruz er én af de højtider, som bliver fejret i mange af de lande, hvor de nye samfundsborgere kommer fra, synes jeg, at det er vigtigt, at højtiden ikke kun fejres internt blandt dem, som i forvejen kender til traditionen, men også vises frem til det danske samfund,« siger Camilla Dayyani.

 

Den socialdemokratiske Jacob Bundsgaard (S) tiltrådte som borgmester i Aarhus Kommune, efter Nicolai Wammen valgte at forlade sin post før tid for at stille op til Folketingsvalget i 2011.

 

På deltagerlisten til den iranske nytårsfestival står også Aarhus’ borgmester, Jacob Bundsgaard (S). For ham er det ligeledes af stor betydning, at byen rummer andre kulturelle folkefester end blot de danske.

 

»For mig er det helt naturligt, at jeg  deltager i Nowruz og på den måde viser, at de borgere i Aarhus som har iranske rødder er en værdifuld del af byen og er med til at gøre Aarhus til den by, vi er så glade for – og stolte af,« siger Jacob Bundsgaard til Alt om Iran.

 

At Nowruz bliver fejret i Aarhus Kommune er ifølge borgmesteren kun med til at styrke mangfoldigheden.

 

»Det er med til at understrege, at Aarhus er en mangfoldig by, hvor der er plads til forskellighed. Præcis, som det er en pointe med Aarhus som Europæisk Kulturhovedstad, har vi alle en forpligtelse til at komme hinanden i møde, acceptere hinanden og engagere os. Det er jo i mødet med andre, at det spændende sker,« siger Jacob Bundsgaard.

 

Familien er i højsædet

Moderne iranere fejrer Nowruz i 13 dage. Her går tiden især med at besøge familie, bekendte og venner for at udveksle gaver og spise det traditionelle nytårsmåltid “sabzi polo ba mahi” (ris med grønne kryderurter og fisk).

 

Se opskrift på “sabzi polo ba mahi”

 

For 57-årige Faezeh Bagheri er samværet med børn og svigerbørn i højsædet, når det iranske nytår skydes i gang.

 

»Jeg synes, at det er en utrolig vigtig del af traditionen, at man mødes med sin familie. Derudover kan jeg også godt lide, at jeg, som den ældste i familien, giver de yngste familiemedlemmer et økonomisk tilskud,« siger Faezeh Bagheri.

 

Selvom det er 30 år siden, at Faezeh Bagheri kom til Danmark, fejrer hun stadig Nowruz, da nytårstraditionerne for hende symboliserer flere af de positive sider af den iranske kultur.

 

»Det er langt fra alle de iranske traditioner, som jeg fortsat holder fast i. Jeg bliver ved med at fejre Nowruz, da det er tegn på nye tider, og traditionen symboliserer mange af de gode ting ved iransk kultur, som jeg holder af,« siger hun.

 

Udover maden og de mange familiebesøg gør iranerne meget ud af at dekorere et såkaldt ”Haft sîn”-bord til nytår. På bordet står der syv forskellige ting, der alle starter med bogstavet s eller sin i det iranske alfabet. Tingene har hver sin symbolik, som eksempelvis forår, frugtbarhed og velstand.

 

Nowruz blev officielt registreret på UNESCO’s liste over immaterielle kulturarv i 2009.

 

På Haft Sîn bordet placeres syv genstande, som specifikt starter med bogstavet s eller sīn (س) i det persiske alfabet. Disse genstande svarer til syv skabelser, der beskytter mennesket. Traditionelt forsøger familier at skabe et så smukt Haft Sîn bord som overhovedet muligt.

 

Haft sîn genstandene er:

  • samanu – en sød budding lavet af hvedekim – symboliserer overflod.

  • senjed – tørret frugt fra smalbladet sølvblad – symboliserer kærlighed.

  • sīrhvidløg – symboliserer medicin.

  • sībæbler – symboliserer skønhed og sundhed.

  • somaqsumakbær – symboliserer solopgangens røde farve.

  • serkeh eddike – symboliserer alder og tålmodighed.

  • sabzeh – hvede el. byg, der vokser på tallerken – symboliserer genfødsel.

Andre genstande på bordet kan inkludere:

  • sonbolhyacint.

  • sekkehmønter – rigdommens repræsentant.

  • traditionelle iranske kager som baghlava, toot og naan-nokhodchi.

  • tørrede nødder, bær og rosiner (Aajeel).

  • stearinlys (oplysning og lykke).

  • et spejl (symboliserer renlighed).

  • pyntede æg, nogle gange til ethvert familiemedlem (frugtbarhed).

  • en bowle med vand med en guldfisk (Pisces’ tegn liv inden livet, når solen går ned).

  • en bowle med vand med en appelsin i (jorden som flyder i rummet).

  • rosevand for dets magiske rense styrke.

  • irans nationale flag for en patriotisk berørelse.

  • en hellig bog (f.eks. nationalpoeten Hâfez eller heltedigtet Shâhnâmeh).

Denne artikel er skrevet af Christina Thomsen.
Studerer Journalistik og Kommunikation på Roskilde Universitet.
E-mail: christina.thomsen02@gmail.com