Fyldte auberginer og peberfrugter (du kan også bruge tomater) er et godt bud, også i Danmark. Og så bruger man bl.a. de for os velkendte flækkede ærter, som vi plejer at bruge til gule ærter.

 

Servér en salat til de fyldte frugter.

 

Fyldte auberginer:

100 g gule flækærter
100 g brune ris
3-4 auberginer (ca. ¾ kg)
2 peberfrugter
100 g løg
2 fed hvidløg
2 spsk olivenolie
2 tsk gurkemeje
½ tsk reven muskatnød
1/2 spsk kanel
frø fra 5-6 kardemommekapsler
4 spsk snittet mynte
1 bdt hakket persille
evt. limefrugt

 

Valnødde/granatæble sovs:
50 g valnødder
1 granatæble
50 g skalotteløg
2 spsk olivenolie
frø fra 2-3 kardemommekapsler
½ tsk reven muskatnød
2 tsk gurkemeje
2 tsk kanel

 

Kog flækærter og ris i godt dobbelt mængde vand 20-25 minutter. Hold øje med at vandet ikke koger væk.

 

Skær imens auberginerne igennnem på langs. Skær en tynd skive af hver af de halve auberginer (til “låg”). Udhul auberginerne, så der er ca. 1 cm skal tilbage. Brug en skarp kniv til at skære kødet ud, og hak det udtagne auberginekød.

 

Læg de udhulede auberginer og skiverne i saltvand en halv times tid. Skær peberfrugterne igennem og fjern kerner og frøstole. Hak løg og hvidløg og sivts dem i olie sammen med det hakkede auberginekød, til løgene er klare. Tilsæt gurkemeje, muskatnød og kanel. Stød kardemommefrøene i en morter. Tilsæt dem ligeledes. Blandt det svitsede godt sammen med de kogte flækærter og ris. Smag godt til med salt, peber og evt. flere krydderier. Tilsæt krydderurterne.

 

Aubergine_04

 

Afdryp auberginerne. Fordel fyldet i auberginer og peberfrugter. Læg aubergineskiverne over fyldet i auberginerne som “låg”. Sæt grøntsagerne i et stort ovnfast fad eller en bradepande, og hæld lidt kogende vandi bunden. Læg folie over fadet, og sæt det i en 200 grader varm ovn i 25 minutter. Fjern folien, og pensl aubergine-“lågerne” med olie. Bag grøntsagerne i cirka 25 minutter, eller til overfladen er gylden. Servér de fyldte grøntsager med valnøddesovs og lidt frisk limefrugt.

 

LAV IMENS VALNØDDESOVSEN:

Rist valnødderne gyldne på en tør pande. Tag ¼ af valnødderne fra og findel resten i blenderen. Hæld dem i en skål. Tag kernerne ud af granatæblerne og purér dem i blenderen. Hak skalotteløget, og svits det i olien et par minutter. Tilsæt de blendede nødder og granatæble. Hak de resterende valnødder groft og tilsæt dem. Stød kardemommefrøerne i en morter, og kom dem i sovsen sammen med muskatnød, gurkemeje og kanel. Tilsæt så meget vand, at sovsen bliver lind. Lad den simre under låg 8-10 minutter. Tilsæt vand til konsistensen er passende. Smag sovsen til med salt og peber. Servér den separat til de fyldte grøntsager.

 

Aubergine_05