Titel: Middagens Begivenheder, ماجرای نیمروز, Midday Adventure

Instruktør: Mohammad Hossein Mahdavian

Manuskriptforfatter: Ebrahim Amini og Mohammad Hossein Mahdavian

Udgivelsesår: 2017

Spillelængde: 1 time og 51 minutter

Af Shahin Aakjær

Alle konflikter har mindst to sider. Det glemmer man ofte, når man fra Danmark kigger mod Iran. Grupper, der lever i eksil i Danmark, kan i Iran måske ses som terrorgrupper med blod på hænderne. “Story of Noon” giver dig den iranske side af fortællingen.

Vi er i Den Islamiske Republiks spæde år. Revolutionen er overstået, og det tegner til at de religiøst lærde har trukket det længste strå. Landet er blevet angrebet af Irak, og martyrene bliver sendt hjem i ligklæder fra slagmarken, mens magtkampene mod oppostitionsgrupperne er blevet blodige inde i Teheran. Partiet Mujahedin-E Khalq havde regnet med en bid af magten efter revolutionen, men da de bliver udelukket, griber de til våben og forvandler sig til at effektiv og voldsom terrororganisation. Vi følger en efterretningsgruppe under Revolutionsgarden, som skal opsnuse og nedkæmpe Mujahedin-e Khalqs byguerilla.

Filmens hovedperson Hamed er en ung idealist, der før revolutionen gik på universitetet. Nu har han fundet sin sag og skal have hele sin person med i sit nye arbejde, der byder på både action og overraskelser.

I hjemlandet vandt “Story of Noon” omtale, hæder og et væld af priser, blandt andet “årets film” på Fajr Filmfestivalen. Men den er tydeligvis også lavet til det hjemlige publikum. Filmen bygger på sande historier om det kaos, der var efter revolutionen, og som udenforstående skal man holde tungen lige i munden. Men hvis man som seer holder fokus, vil man få et indblik i den tid, der skabte det samfund Iran er i dag. En fortælling, der sjældent når de danske breddegrader.

Set med danske briller er det mest interessante ved filmen, at den giver en mulighed for at forstå det iranske styres bevæggrunde. Om man bakker op om Den Islamiske Republik eller ej, bør man vide, at de også har deres fjender at kæmpe med. Den enes frihedskæmper er den andens terrorist. Revolutionsgardens kamp mod Mujahedin-e Khalq er fortsat op til i dag og har nu også spredt sig udenfor Irans grænser. I “Story of Noon” er heltene skæggede revolutionsgardister, der beder bøn og bakker op om præsternes Iran. Det ville man aldrig se i en vestligt produceret film, og netop derfor har filmen noget at tilbyde et vestligt publikum.

Filmen har dog også sine svagheder. Manuskriptets historie virker af og til en smule for tyndt. Der er mange lange scener med snak, der går en anelse for meget i ring. Grunden til, at disse scener især halter, er, at det er ganske få af figurerne, at man for alvor føler for. Hvis man som seer er ligeglad med de figurer der er fanget i historien, så er der virkeligt langt vej hjem. Hamed er den eneste egentlige undtagelse. Han er en ung og uerfaren Pablo Escobar look-a-like, som tager publikum i hånden og fører os med ind i filmens verden. Vi lærer filmens univers at kende sammen med Hamed.

“Story of Noon” er instruktøren Mohammad Hossein Mahdavians anden film. Som den eneste iranske instruktør har han vundet “årets film” på Fajr Filmfestival med sine to første film. Han har også gjort et solidt stykke arbejde. Det er især fantastisk, hvordan han har genskabt datidens Teheran – tøjet, bilerne og frisurerne. Det er som at træde ind i kulturrevolutionens Iran i starten af 1980’erne.

Denne anmeldelse er skrevet af Shahin Aakjær.

Kandidat i Mellemøststudier/Persisk fra Københavns Universitet.

E-mail: info@fabeldyret.dk

Screenshot 2016-02-18 kl. 0:45:20