Okra dyrkes især i det sydlige Iran. Den spiselige frugt er den umodne frøkapsel fra planten abelmoschus esculentus (eng. lady’s fingers). Frugten kan spises rå, men bruges især i sammenkogte retter. Frugten indeholder en del stivelse, som er med til at jævne sammenkogte retter. Hvis stivelsen ønskes bevaret, skal man ikke skære i frugten. De bedste okra er under 10 cm lange og bør være mørkegrønne.
Opskrift:
1 løg, hakket
1 tsk gurkemeje
500 gram okse- eller lammekød i tern 6 dl vand
250 gram okra
3 gulerødder
10-15 kogefaste kartofler, fx sorterne asparges eller ditta
2-3 spsk tomatpuré
2-4 spsk lime- eller citronsaft
salt & peber
grønt drys
Steg løget i en gryde. Tilsæt gurkemejen, når løget er gyldent. Kom kødet i, og svits det sammen med løget. Hæld 6 dl vand i gryden, og lad kødet koge mørt.
Okraene renses og skylles og kommes i en gryde med kogende letsaltet vand. Kog i et par minutter, endelig ikke meget længere, da de ellers vil koge ud. Skær gulerødder og kartofler i grove stykker, og tilsæt til gryden med kød.
Okraene skal i til sidst og koges videre i et par minutter på lavt blus. Smag til med lime- eller citronsaft samt salt og peber.
0 Comments