Titel: Sælgeren, فروشنده‎, The Salesman

Instruktør: Asghar Farhadi

Manuskriptforfatter: Asghar Farhadi

Udgivelsesår: 2016

Spillelængde: 2 timer og 5 minutter

Af Shahin Aakjær

De seneste år har Asghar Farhadi sat sig på tronen af iransk film. Med sin seneste film “Sælgeren” har han vundet sin anden Oscar for bedste ikke-engelsksprogede film. På grund af Donald Trumps indrejseforbud boykottede Farhadi prisoverrækkelsen. Filmen har stået i skyggen af snakken om den. Så lad os snakke om filmen…

Rana og Emad er gift og lever et øvre middelklasseliv i Teheran. De er begge engageret i teaterverdenen og er i gang med at opsætte amerikanske Arthur Millers stykke “Death Of A Salesman”. Emad arbejder desuden som lærer, og han har et godt forhold til sine elever. En dag er hele deres opgang i panik, fordi huset er ved at kollapse. Men de har kontakterne i orden og en af kollegerne fra teateret skaffer dem en ny lejlighed kort efter.

Alt ser ud til at være faldet på plads, og det er svært at se, hvad resten af filmen skal byde på – indtil glansbilledet går helt i stykker. Kvinden, der tidligere boede i den lejlighed, de er flyttet til, havde en baggrund, der nu ramler sammen med Rana og Emads liv. En aften, hvor Rana er alene hjemme, går hun i bad, da hun får besøg af en ubuden gæst. Naboerne finder hende blodig og i chok på badeværelsesgulvet. Lidt efter lidt går det op for Emad, hvad der er foregået i lejligheden. Han vil have det frem i lyset og stille gerningsmanden til ansvar, samtidigt med at han skal håndtere sin kones traume. Rana vil bare gerne glemme det hele.

Dan Turell skrev “…mest af alt, holder jeg af hverdage…”, det må Asghar Farhadi kunne tilskrive sig. Både i “About Elly” fra 2009 og i “A Separation” fra 2011 er det almindeligheden, der lider et knæk. Måske er det derfor man føler så meget med hans karakterer. Fordi situationen er så realistisk.

I “Sælgeren” konflikter Rana og Emads idé om, hvordan de kommer videre. Som seer er det ikke svært at leve sig ind i begges ønsker. Rana vil have livet til at gå videre, men kan forståeligt nok ikke lægge krænkelsen bag sig. Emad er ved at gå op i limningen af hævntørst, samtidigt med at han prøver at styre resten af sit liv. I Teherans mylder kræver tilværelsen hårdt arbejde. Der er ikke plads til krisehjælp.

Den håbløshed, som man kan møde i Teherans hverdage, titter hele tiden frem i små glimt. “Det er ikke til at bo i denne by. Nogle burde jævne den med jorden.” lyder en af replikkerne, og Asghar Farhadi har taget nogle små eksempler på Irans skyggesider med. En kvinde i en taxa insinuerer, at Emad har beskidte tanker og smågramser på hende. Kvinden, der spiller prostitueret i Arthur Miller-stykket, taler om at være halvnøgen, men det er naturligvis ikke tilladt i Den Islamiske Republik Iran, så hun er fuldt påklædt.

Det afføder latter fra en anden skuespiller, og så er der palaver på teatergangene. Den absurde side af det iranske samfund har fået en cameo her og der. Det samme har nogle af de film, som Asghar Farhadi selv er fan af. Der er referencer til “Koen” fra 1969, “Ragbar” fra 1972 og Ingmar Bergmans “Skammen” fra 1968. Det er hyggeligt med en lille filmskattejagt.

Billedsiden er flot og følger karaktererne tæt. Især Emad, der spilles af Shahab Hosseini, har hele tiden kameraet inden for rækkevidde, og han bærer det eminent. Han endte også med at vinde prisen for bedste mandlige skuespiller på Cannes-festivalen for rollen.

Det er fascinerende, at samspillet mellem ægteparret fungerer så godt, når kærtegn mellem voksne er uset i iransk film. Selvom de ikke holder om hinanden, virker forholdet ægte. Det gør sig gældende i hele filmen, at skuespillet og reaktionerne virker autentiske og troværdige. Det gør det ofte i film, men i “Sælgeren” har holdet ramt noget helt særligt. Asghar Farhadi har enten været heldig med kemien, eller også er han fantastisk til at instruere sine skuespillere.

Slutningen skal ikke læses, den skal ses. Det er især den sidste halve time, der løfter filmen langt op over middelmådigheden. Det er her, at skuespillet rejser sig med manuskriptet, og det hele bliver bundet flot sammen til en hverdagskrimi, der bider fra sig. Asghar Farhadi har begået endnu en solid film, men om det kun er filmens fortjeneste, at den har vundet en Oscar, vil jeg ikke bedømme her.

SE TRAILEREN FOR FILMEN HERUNDER:

Denne anmeldelse er skrevet af Shahin Aakjær.

Kandidat i Mellemøststudier/Persisk fra Københavns Universitet.

E-mail: info@fabeldyret.dk