Hvad: Shahnama udstilling

Hvor: Kunstmuseet Davids Samling i København

Hvornår: 18. marts – 6. november 2016

Af Janne Malmros

En dame står på et hustag i Teheran. Bag hende ligger byen. Under hende på den store vej suser en flod af biler forbi i et væk. Men det er ikke dem, jeg fokuserer på. Det er kvinden og hendes flydende bevægelser og gestikulationer, samt sproget hun taler, som har fanget min opmærksomhed. Hun reciterer Shahnama, og det fanger mig. Klippet af kvinden stammer fra den iranske dokumentarfilm fra 2008 “The Story of Gordafarid” af Hadi Afarideh og møder mig i det første rum i David Samlings nyåbnede udstilling om Shahnama.

Shahnama – kongernes bog, skrevet af den persiske forfatter Firdawsi i 1010, er et epos på over 50.000 vers, som skildrer Persiens historie fra de tidlige tiders Persien til ca. år 642 e. kr., hvor sasaniderne, som på det tidspunkt styrede landet, tabte i krig til en række overlegne arabiske hærstyrker. Ud over klippet med kvinden på taget er det første, der møder mig i udstillingen, et arsenal af lupper, som man kan tage med sig på sin tur gennem udstillingen og zoome ind på de små og ofte mange og meget fine detaljer, miniaturemalerierne byder på. Der er også et stort kort over det område, som udgjorde Iran på den tid, Firdawsi skrev Shahnama. Området strækker sig fra det nuværende nordøstlige Iran til nutidens Afghanistan og videre til Centralasien.

Shahnama er en blanding af sagn, myter og historisk fakta, og kan ses som den persiske verdens svar på det engelske epos Beowulf, den finske Kalevala, de islandske sagaer, Andersen og Moe i Norge, samt brødrene Grimms eventyr og Illiaden. Ligesom det var tilfældet i Europa under nationalromantikken, hvor man begyndte at interessere sig for at nedfælde national epos, eventyr og andre oralt overleverede fortælletraditioner, fik Shahnama en vigtig rolle i skabelsen af den nationale identitet under Reza Shah Pahlavis styre i 1920’erne. Shahnama blev dengang brugt til at glorificere Irans mytiske og historiske fortid, skriver Claus Valling Pedersen, Lektor i persisk og Mellemøststudier på Københavns Universitet, bl.a. i bogen, som følger med udstillingen.

Shahnamas persongalleri er broget. Her optræder helte, fyrster, hekse, prinsesser, vilde dyr samt drager og andre mytiske væsner. Som Peter Wandel, den ene af udstillingens to kuratorer, skriver i sit essay i bogen, var Shahnama datidens Ringenes herre eller Starwars. Her skildres kampen mellem de gode, det onde og venskab, fjendskab, had, kærlighed og andre store følelser.

Shahnama er i tidens løb blevet overleveret både oralt, det vil sige gennem folkemunde, også kaldet naqqali, hvor professionelle historiefortællere formidlede værket. Samt som skriftlig tradition, hvor folk der havde råd til det, kunne betale professionelle kaligrafer til at kopiere det store værk og få det illustreret med fine miniature malerier. Dette var ofte kostbart og en længere proces, så det var de færreste, der havde råd til dette. På grund af værkets popularitet er det dog blevet til et utal af kopierer og illustrationer op igennem tiden. Faktisk udgør illustrationerne til historien samlet den største andel af malerier fra den islamiske verden, som har overlevet til i dag, som Joachim Meyer, udstillingens anden kurator, skiver i sit essay i bogen.

De tidligste miniaturemalerier i museets samling er fra ca. 1300. Det yngste fra tidligt i det 19. århundrede. Man kan se hvordan stilen har udviklet sig gennem tiden, og hvordan den skifter, alt efter hvilket land malerierne er fremstillet i. I udstillingen er de illustrationer museet har til rådighed, der bestemmer, hvilke dele af det lange epos vi som museumsgæster får at høre. Bortset fra et enkelt indlån fra det Kongelige Bibliotek er udstillingen bygget op af David Samlings egne værker. 55 i alt for at være præcis. Disse kan fint vise store dele af det lange epos.

I forhold til mange tidligere udstillinger på museet har man til Shahnama-udstillingen valgt at flytte samlingen af nyere dansk kunst, og derved skabt en sammenhængende udstilling gennem fem rum. Rummene følger kronologisk slagets gang i bogen – bortset fra et par undtagelser. For eksempel har helten Rustam fået sit eget rum, da han spiller en stor rolle i fortællingen. Han optræder også i andre rum, dog i mindre eller større biroller. Teksten, som hvert af billederne fortæller, findes ved siden af hvert værk. Væggene i rummene har fået forskellige farver og er desuden prydet med enkelte tekstuddrag på persisk. Enkelte med dansk oversættelse under. Det ser rigtig godt ud, og den kronologiske opdeling, med de enkelte sidespring, fungerer rigtig godt. I rummene er der desuden opstillet montre med andre genstande fra museets samling, som sætter de meget fine miniature malerier og historierne, der ledsager dem, ekstra i scene. De tilføjede attributter er ikke nødvendigvis fra samme tid, som malerierne eller Shahnama. De ligner dog til forveksling genstande, man kan se på billederne. De understøtter således fortællingerne og giver dem ekstra saft og kraft. Jeg tror, at særligt disse vil begejstre et yngre publikum, som ligeledes vil synes om lupperne. Her er våben, lanser og hjelme m.m.

Fra en introduktion til Ferdawsi går vejen videre til de tidlige konger. Med luppen kan man nærstudere værkerne og kigge efter detaljer, som fremhæves i teksten. Jeg finder bl.a. slagene på den onde krigskonge Zahhaks skuldre, som er vokset frem, efter han er blevet kysset af djævelen. Fra de tidlige konger springer handlingen til fortællinger om Sam og Zal fra Zabulistan i syd Persien og Rudaba. Zal fødtes med hvidt hår – et tegn på forbandelse. Han efterlades derfor af sin far på en klippe. Her reddes han af fabelfuglen Simurgh, som opfostrer ham. Som voksen forelsker Zal sig i den smukke kongedatter Rudaba fra Kabul. På trods af modstand fra familierne lykkedes det de to at blive gift. Rudaba og Zal får sønnen Rustam, som vi møder efterfølgende. Rustam er fra sin fødsel enorm, og der skulle ti ammer til at mætte ham. Som voksen bliver han en stor kriger, der vinder mange slag for de persiske konger. I malerierne kan man kende ham på tigerskindet, han bærer over sine skuldre samt det leopardhoved, han altid har på sin hjelm.

I det næste rum møder vi kongedynastiet kayaniderne, som kommer i konflikt med nabolandet Turan, da den unge prins Siyawush, som er blevet tvunget til at flygte af sin far Kong Key Kaus, bliver dræbt grundet ægteskab med kongens datter. Inden Siyawush dræbes har han nået at få sønnen Kay Khusraw med sin hustru. Sønnen lider ikke af faderens skæbne, da han overlever ved at spille dum og efterfølgende flygter til Persien, hvor han modtages af sin farfar. Kay Khusraw bliver en dygtig kriger og strateg og fra Persien planlægger han at hævne sin far. Det fører til mange års krig mellem Turan og Persien. Det er netop Kay Khusraws kamp mod Turan, der stilles skarpt på i det næste rum. Om det lykkes ham, vil jeg ikke afsløre her. De næste rum er dedikerede værker, der fortæller om Gushtasp og hans søn Isfandiar og Iskander – Alexander den Store – som var søn af den persiske kong Darab, men havde en græsk mor. Det sidste rum er dediskeret til sasanidekongerne. Udstillingen afsluttes med et manuskript på 355 blade, der er slået op på den side, der viser slaget mellem araberne og perserne ved Qadsiyya. Det, som blev enden på værket og Persiens storhedstid. Her ses lanser, øje der gennemspides og afhuggede hoveder.

Der er masser af blod og gru i Shahnama, men også poesi, kærlighed, stolthed, opfindsomhed, snilde, skønhed og passion. Alt det, der hører sig til, i en god fortælling. Der er meget mere at fortælle om Rustam og de andre helte og heltinder og vilde dyr og drager i Shahnama, men man må selv fatte luppen og finde dem i de utrolig smukke og sirligt konstruerede malerier på Davids Samling, det er bestemt besøget værd. Her kan man snildt fortabe sig i de ornamentale detaljer, illuminationerne, kalligrafien eller i de smukke illustrationer. Man kan også stille skarpt på de voldsomme kampscener, som vises. Der er med andre ord noget for enhver smag. Miniaturemaleriet fungerer særligt godt til at fange de mange detaljer, hver enkelt historie byder på. Vi er heldige at kunne få lejlighed til at se disse værker side om side i kronologisk rækkefølge og med udpluk af Firdawsis fortællinger ved siden af.

Bogen, der medfølger udstillingen, er smukt, nutidigt og “fresh”. Her vises miniaturemalerierne side om side med moderne kunstneres fortolkinger af Rustam. Han ses bl.a som Rambo iført Dolce og Gabbana bælte og med bazooka. I bogen ses også eksempler på traditionelt kaffehusmaleri, som i mange år dannede baggrund for de professionelle fortælleres fremførelser af de kendte historier. Joachim Meyer giver bl.a. en indføring i det omstændelige arbejde, det har været at illustrere de mangfoldige fortællinger. Farverne fra rummene går igen i bogen, og hvert værk er gengivet i bogens katalog, nogle med uddrag i forstørrelse, så man også uden lup kan nyde de fine detaljer. Her findes fire essays om digterne, digtet og værkets aktualitet af Peter Wandel, Shahnamas billedsprog af Joachim Meyer, Shahnama i det politiske og litterære landskab af Claus Valling Pedersen og Shahnama fortællekunsten og det iranske kaffehus af Emil Madsen Brandt.

Alt i alt er det er en utrolig smuk og velkurateret udstilling, der har åbnet mine øjne mere for, hvad miniaturemaleriet også kan og for hvor fine, grusomme og aktuelle Firdawsis fortællinger er.

Denne anmeldelse er skrevet af Janne Malmros.

Illustrator & Persisk-studerende ved Københavns Universitet.

E-mail: Jannemalmros@gmail.com