VM-optakt #4: Det iranske landsholds styrker og svagheder

Af Adam Azizi Engell

Det iranske landshold er svært at definere. Umiddelbart kan det være svært at sætte en finger på, hvad Team Mellis styrker og svagheder er, for det ser sommetider noget tilfældigt ud. At der ser tilfældigt ud, er dog selvsagt ikke ensbetydende med, at det er tilfældigt, hvilket en nærmere analyse af Irans VM-kvalifikations kampe vidner om.

Med seks sejre og fire uafgjorte ud af i alt ti kampe i en gruppe med en sværvægter i Sydkorea, gør iranerne pt. et eller andet rigtigt. Hvad det præcist er, vil jeg forsøge at komme nærmere.

Se FIFA.com’s infografik

1: Irans defensiv
Den iranske defensiv er muligvis den bedste i Asien. Den iranske målmand, Alireza Beiranvand, har måttet hente bolden i egne netmasker to gange over ti kampe, hvilket taler sit eget sprog. Dygtige forsvarsspillere samt konsekvent opbakning fra midtbanespillerne er nøglen – og på en god dag skal der mirakler til for at score mod iranerne, fx et langskud fra Argentinas Messi, som det var tilfældet i Brasilien i 2014.

2: Manglende effektivitet

Hvis den iranske offensiv var effektiv i samme grad, som den iranske defensiv er, ville det ikke være til at sige, hvor Iran kunne ende. Det er dog ikke tilfældet. Iran har scoret ti mål i ti kampe, hvilket ikke ligefrem er imponerende. Det kan ligeledes undre én, når iranske angribere som Ansarifard og Azmoun generelt er godt scorende i deres respektive klubber, selvom Azmoun i denne sæson dog har været igennem en scoringsmæssig deroute. Den manglende effektivitet kan blive dyr til VM, hvor Iran med al sandsynlighed ikke får mange chancer, og de enkelte chancer de får, simpelthen skal udnyttes.

3: Passion

Passion er et begreb, som mange klub- og landshold får påduttet, men hvad vil det egentligt sige? I Team Mellis tilfælde er det i virkeligheden en refleksion af den patriotisme, som er essentiel og allestedsnærværende for iranerne. Spillerne elsker Iran og vil kæmpe til det allersidste for den trøje, som de har fået æren af at bære, og som forpligter, for de ved, de repræsenterer en nation bestående af 80 millioner fodboldglade mennesker, og dem vil de nødigt skuffe.

4: Manglende organisering

Denne svaghed kan selve landsholdet i virkeligheden ikke gøre for, for det er ikke deres ansvar, dog påvirker det dem uomtvisteligt. Det iranske fodboldforbud er ikke til at regne med, og der er ofte en større eller mindre konflikt kørende mellem forbundet og landstræner Queiroz, som har gjort et uforligneligt stykke arbejde. At det er blevet mere reglen end undtagelsen at annullere ellers planlagte træningskampe, taler sit eget sprog. Derudover er modstanderne, Tunesien og Algeriet, som de netop har mødt i to træningskampe, niveaumæssigt meget langt fra Spanien og Portugal, som de står over for i Rusland. Der skulle efter sigende være planlagt en håndfuld træningskampe, blandt andet mod Grækenland, men som sagt, det er ikke til at stole på.

Et andet og desværre meget sigende eksempel er landsholdtrøjerne. Iran har spillet i Adidas igennem kvalifikationen, dog lancerede Adidas ikke en iransk landsholdtrøje i forbindelse med deres øvrige lanceringer. Grunden til dette var, at det iranske fodboldforbund ikke har en decideret aftale med Adidas, men derimod har købt trøjer af Adidas og derefter tilpasset dem. Spændende bliver det i hvert fald, hvad iranerne kommer til at have på i Rusland.

Iranerne står over for enorme udfordringer til VM, men VM er ensbetydende med og garant for overraskelser, og hvis den iranske defensiv tillige spiller op til sit bedste, og offensiven udnytter sine chancer, så er det ikke til at vide, hvad det kan ende med. Forhåbentligt gør de os stolte.

Læs mere på FIFA.com