Titel: Åndedræt, نفس, Breath

Instruktør: Narges Abyar

Manuskriptforfatter: Narges Abyar

Udgivelsesår: 2016

Spillelængde: 1 time og 52 minutter

Af Shahin Aakjær

Børns fantasi kan være en velsignelse. Den er både en helt vidunderlig og loyal legekammerat, men også en kærkommen kilde til forklaringer, når de voksnes verden bliver for absurd og voldsom. Vi har allesammen været fantasifulde børn, men det er så sjældent, at det er realistisk skildret i film. Men i “Åndedrag” føles det som om, at man selv er på lynvisit i barndommens gade.

Bahar er en pige på omkring ni år. Hun har langt uglet, brunt hår, et lille charmerende underbid og en kæmpe appetit på historier. Hun sluger bøger råt og tigger sin astmaramte far om godnathistorier. Hun lever med sin godmodige og hårdtarbejdende far, hårdtslående og konservative bedstemor og tre søskende.

De lever under trange kår, men Bahar klarer sig godt i skolen og håber på at blive læge, så hun kan kurere sin far. Indtil da prøver hun at forstå de voksnes verden, som hele tiden påvirker hendes tilværelse. Faderen mister sit job, og de må flytte rundt, men hele landets historie har også noget at skulle sige, for revolutionen kommer, Shahen bliver væltet og Khomeini kommer til magten. Ikke længe efter angriber Saddam Husseins Irak, og selv små pigers liv vendes op og ned.

Man glemmer, hvordan det er at være barn, men af og til får man lige et glimt af det tilbage. Det får man med “Åndedrag”, især takket være Sareh Nour Mousavi, som meget overbevisende spiller hovedrollen. Hun fungerer også som fortæller, og det gør hun stakåndet, snublende og nuttet, som kun et barn kan. Mange af scenerne er hektisk skudt med håndholdt, og det føles næsten som om, at man selv er ni år og løber hujende rundt mellem Bahar og hendes søskende.

Filmen svinger mellem de kaotiske håndholdte klip, almindeligt stationært kamera og smukke svævende droneklip over de fine landsbyer og den omkringliggende natur. Det er ikke forvirrende, at klippene skifter så tit, men derimod afvekslende og elegant udført. Indimellem overtages fortællingen af simple, søde og naive animationer, der kun får seeren tættere på tiden på skolebænken.

“Åndedrag” glider perfekt ind i rækken af iranske film til voksne med børn i hovedrollerne. Man så det mange steder i verden i løbet af 1980’erne, men i Iran har man været vedholdende. Muligvis fordi man med børneskuespillere kan omgås visse dele af censuren.

Men det gør også noget for seerens empati. Vi har alle været børn og vil dem det bedste. Bahar og hendes betuttede ansigt og møde med omverdenen kan på mange måder minde om “Den Hvide Ballon” fra 1995, men også “Pans Labyrint” fra 2006. Instruktøren Narges Abyar lykkedes også med at fortælle et vigtigt stykke af Irans historie – som en lille bid af Bahars hverdag.

“Åndedrag” er en af de bedste film, der er kommet ud af Iran i lang tid. Skuespillet er stærkt og medrivende. Det er et tidløst indblik i en periode af Irans historie, som har været definerende for de senere generationer. En film som bliver siddende i kroppen i lang tid efter.

SE TRAILEREN FOR FILMEN HERUNDER:

Denne anmeldelse er skrevet af Shahin Aakjær. 

Kandidat i Mellemøststudier/Persisk fra Københavns Universitet.

E-mail: info@fabeldyret.dk