Titel: Hvor Er Min Vens Hus? ,خانه دوست کجاست, Where Is the Friend’s Home?

Instruktør: Abbas Kiarostami

Manuskriptforfatter: Abbas Kiarostami

Udgivelsesår: 1987

Spillelængde: 1 time og 23 minutter

 

Af Shahin Aakjær

6_granatæbler_ANMELDELSE

Her har vi fat i en af de absolutte kronjuveler i den iranske filmskat. En simpel og smuk film, der var med til at bryde døren ind til de internationale filmfestivaler for instruktøren og resten af den iranske filmindustri.

 

Filmens plot er meget enkelt. Så enkelt, at sprog og alder ikke er en hindring for at forstå fortællingen. Otteårige Ahmed sidder ved siden af Mohammad Reza Nematzadeh i klassen. Mohammad Reza har glemt sit hæfte et par gange og derfor har han skrevet sine lektier på et eksternt stykke papir. Den strenge lærer giver ham en sidste advarsel. Hvis det sker igen, vil Mohammad Reza blive smidt ud af skolen. Der hviler en tyk og dårlig stemning i klasselokalet. På vej hjem fra skole, falder Mohammad Reza og taber sine ting. Ahmed hjælper ham op, og ved en fejl kommer han hjem med to kladdehæfter. Både Mohammad Rezas og sit eget. Der må gøres noget. Ahmed kan ikke have på sine skuldre, at Mohammad Reza bliver smidt ud af skolen. Ahmed sætter sig for at finde Mohammad Rezas hjem i nabolandsbyen. Men det er ikke så nemt, og et eventyr begynder.

 

Det er ikke altid lige let at huske præcist, hvordan det var at være barn. Man kan prøve, men det er nu engang svært. Det unikke og fine ved “Hvor Er Min Vens Hus?” er, at den tager dig så tæt på som muligt. Et barn ville kunne leve sig fuldstændigt ind i Ahmeds gøren, og en voksen vil kunne genkende en svunden tid. Nærmest hele filmen er bogstaveligt talt filmet i børnehøjde. Det giver et helt bestemt indtryk af de voksne. De er højt oppe og lytter ikke rigtigt efter. De har enten glemt, hvordan det er at være barn, eller også har de for travlt.

 

Filmen udkom i 1987. På det tidspunkt havde krigen mellem Iran og Irak raset i syv år, og inden da havde Iran været igennem en revolution. Så den offervilje, som Ahmed udviser, er måske en hentydning til det offer, som Irans befolkning i den tid måtte bringe. Desuden kan det ses på filmen, at pengene har været knappe. Historien er simpel, og filmen har ikke været dyr. Billedkvaliteten er heller ikke i verdensklasse, men alligevel løfter filmen sig langt over det middelmådige. Den er et fantastisk eksempel på, at det ikke nødvendigvis er pengene og udstyret, der skaber gode film.

 

Filmen er også en skildring af en hård og fattig hverdag i forandring. Ahmeds ene klassekammerat fortæller med store øjne, hvorfor han ikke kan sidde ordentligt på stolen ­ han har ondt i ryggen. Senere møder vi samme dreng og ser, hvorfor han har rygproblemer. Han hjælper sin far med at slæbe mælkejunger. En anden dreng har ikke lavet lektier, fordi han har skulle hjælpe til ude i marken. Ahmed har ligeledes pligter i hjemmet og må hjælpe til, men der bliver alligevel ikke lyttet til ham.

 

Farverne og stemningen i filmen er trykket. Det er som om, at der hele tiden er et voldsomt uvejr på vej. Fortællingen går langsomt, og ind imellem er der også plads til lidt humor. Da Ahmed spæner rundt for at finde Mohammed Rezas bopæl, får seeren en lille bid af en samtale mellem to gamle rynkede mænd. Den ene fortæller stolt om sin barndom. Hans far gav ham hver fjortende dag lidt lommepenge og et par øretæver. Faderen glemte af og til at give ham penge, men øretæverne glemte han aldrig.

 

Da filmen lakker mod enden, kommer Ahmed sent hjem. Han har ledt efter sin klassekammerat hele dagen, og nu er stemningen trykket i det lille hjem. Det er som om hele det lille hus emmer af, at der lige har været et stort skænderi. Dagen efter skal drengene i skole igen og stå ansigt til ansigt med en uforstående voksenverden. Undertegnede fældede en tåre, da filmens rulletekster dukkede op. “Hvor Er Min Vens Hus?” er en enestående og smuk film.

 

SE TRAILEREN FOR FILMEN HER:

 

Denne anmeldelse er skrevet af Shahin Aakjær.

Studerer Mellemøststudier/Persisk på Københavns Universitet.

E-mail: fabeldyret@kragetaeer.dk

Skærmbillede 2016-02-18 kl. 00.45.20