Kyllingesalat med oliven kan serveres som en selvstændig ret til frokost eller som natmad til en fest.

 

Opskrift

1/2 kylling

1 stort løg

1 lille bundt persille

salt

2-3 gulerødder

1 kg aspargeskartofler

2 dl grønærter

150 gram saltagurker eller franske cornichoner

4 hårdkogte æg

3-4 spsk lime- eller citronsaft

ca. 300 gram mayonnaise

 

Til pynt:

6-7 spsk mayonnaise

10-15 oliven

2-3 saltagurker

1 stor tomat

 

Kom den halve kylling, løget og persillen i en gryde. Hæld lidt vand ved, og tilsæt salt. Bring det i kog, skru ned for varmen, og lad det koge videre i 20 minutter. Skræl gulerødderne, og kom dem i sammen med persillen. Lad det hele simre yderligere i 20-30 minutter uden låg. Når kyllingen er kogt, skal der ikke være ret meget vand tilbage.

 

Kog kartoflerne og grønærterne for sig. Pluk kødet fra kyllingen, og riv det i småstykker, og kom det i en skål. Skær kartoflerne, gulerødderne og de saltede agurker i små tern, og kom dem i en skål sammen med ærterne. Æggene hakkes groft og tilsættes agurker og ærter. Tilsæt lime/citronsaften og mayonnaisen, og smag til med salt og peber. Bland det hele godt sammen, og hæld salaten over på et fad. Brug resten af mayonnaisen til at smøre på salaten, og dæk den til med et tyndt lag af mayonnaisen. Pynt salaten med oliven og saltede agurker i skiver. Et par tomatskiver er også pæne at se på.