Når man koger ris, så plejer man sjældent at brænde bunden på med vilje. Men i det persiske køkken kan dette ofte være helt efter hensigten. Når risene i bunden (tah) af gryden (digg) bliver gyldne, let brændte og sprøde, så kalder man det tah-digg.

 

Man kan variere tah-diggen ved at lægge kartofler eller brød i bunden efter forkogningen. Inden risene skal tilbage i gryden efter afdrypning, kan man skrælle en mellemstor kartoffel og skære den i skiver og lægge den, eller et stykke arabisk brød, i bunden af gryden.

 

Metoden blev brugt i ældre tider, når det var nødvendigt – fx ved store selskaber – at holde risene varme i længere tid, uden at de skulle brænde på. Efterhånden er det blevet en delikatesse, og nu gør man det med vilje for netop at få en velsmagende risskorpe, som ikke skal smides ud.

 

For at få tah-diggen til at slippe gryden nemmere, er det en god idé at lade gryden stå i vasken i koldt vand. Inden servering opløses lidt safran i en kop med fire spiseskefulde varmt vand, der blandes med en lille smule kogte ris, der bliver gyldne, og som bruges til at pynte resten af risene med.