Titel: Inversion, وارونگی, Inversion

Instruktør: Behnam Behzadi

Manuskriptforfatter: Behnam Behzadi og Hassan Shahsavari

Udgivelsesår: 2016

Spillelængde: 1 time og 24 minutter

Af Shahin Aakjær

Teheran er blandt de hovedstæder med mest luftforurening. Den ligger som i en gryde i Alborz-bjergkæden og med fabrikkerne og endeløse bilkøer, er det ikke altid at man kan se solen. Luften er giftig og nogle gange frarådes børn og ældre at gå udenfor. Det er midt i denne kvælende by, at vi møder karaktererne i “Inversion”.

Niloofar er en hårdtarbejdende kvinde i trediverne. Hun bor i en lille lejlighed i Teheran med sin mor, venter på prinsen på den hvide hest og passer sit skrædderværksted. Den sympatiske Soheil dukker op og gør kur og Niloofars liv tegner til at gå i den rigtige retning. Men et opkald ødelægger det hele.

Niloofars mors er blevet indlagt på hospitalet og lægen fortæller, at hvis hun ikke kommer væk fra den tunge luftforurening i Teheran, så vil hun dø. Hele familien står på den anden ende, men hendes bror og storesøster begynder at løse problemerne ved at tage beslutninger hen over hovedet på Niloofar. Derfra begynder både Niloofars drømme og familiens sammenhold at gå fra hinanden.

Smoggen hænger tungt over Teheran og indhyller byen i livstrætte grå nuancer. Det er triste, men også meget sigende billeder der danner baggrunden i “Inversion”. Det er en af de første film, hvor Teherans forurening er så stor en del af fortællingen.

Det er giftigt at trække vejret, børnene får fri for at blive indendørs og alligevel er det også en del af byens charmerende identitet. Teheran er et monster, som man kan lære at elske. Men det er barske hverdagskampe som udspiller sig her og det er filmen et glimrende billede på.

Filmen er et rigtig godt bud på et socialrealistisk drama med feministiske temaer. Niloofars dilemma, med loyalitet overfor familien på den ene side og sin egen karriere og tilfredshed på den anden.

Men det er ikke en film, som skiller sig ud fra den nuværende bølge af film fra Iran. Asghar Farhadis “Sælgeren” og “Om Elly” er eksempler på bølgen af film om Teherans middelklasse og deres hverdagskampe. Hele handlingen og dramaet ligger i samtalerne, så man skal som seer holde tungen lige i munden.

Som beskuer holder man af Niloofar fra første scene. Hun er stærk og smuk, og det tegner til, at hun har styr på sit liv. Man fornemmer straks hendes store kærlighed til sin syge mor og hendes begejstring for sin lille forretning. Derfor er det heller ikke svært at lade sig rive med, når det pludseligt viser sig, at Niloofar ikke er herre over sin egen tilværelse og må slås for at blive hørt.

Man føler sig i samme båd som Niloofars unge niece, Saba, der lytter ved døren og fortæller Niloofar den seneste sladder. Man vil hende det bedste. Alligevel er det som om, at man har set historien før. Så det der for alvor holder filmen oppe og adskiller den fra mange andre er Sahar Dolatshahi, som spiller Niloofar. Alene med hendes øjne styrer hun den ene scene efter den anden.

“Inversion” er en rigtig god film, og emnerne, den tager op, er relevante og stærke, men den taber en smule på at være for tidstypisk. Men hvis man vil helt tæt på en iransk middelklassekvinde fra Teheran, så er “Inversion” et glimrende bud.

SE TRAILEREN FOR FILMEN HERUNDER:

Denne anmeldelse er skrevet af Shahin Aakjær.

Kandidat i Mellemøststudier/Persisk fra Københavns Universitet.

E-mail: info@fabeldyret.dk