Titel: Khomeinis Drenge, پسران خمینی, Khomeinis Boys

Instruktør: Frode Pedersen

Manuskriptforfatter: Henrik Krüger

Udgivelsesår: 1986

Spillelængde: 39 minutter

By Shahin Aakjær

Krigen mellem Iran og Irak varede i otte år og var en af de mest blodige konflikter siden 2. verdenskrig.

Alligevel er den i høj grad blevet glemt i vores del af verden. Men det er et vigtigt kapitel i Irans historie, og det var netop den krig, der sendte den første store gruppe iranske flygtninge til Danmark.

“Khomeinis Drenge” er et danskproduceret TV-spil om netop denne krig.

Krigen mellem Iran og Irak kører på sit sjette år, da “Khomeinis Drenge” udkommer, og mange teenagere har svært ved at huske tiden før krigen.

Blodsudgydelser, martyrbilleder og bombelyde er blevet hverdag. I denne hverdag møder vi klassekammeraterne Hassan og Iraj, som står i skellet mellem at være voksen og barn.

Iraj er begejstret for tanken om at blive sendt til slagmarken og kæmpe som frivillig udsendt i Basij-militsen.

Hassan er mere tøvende. Tvivlen bliver kun større, da Hassans bror kommer hjem fra krigen på orlov, efter at være kommet til skade.

Traumerne og modviljen mod krigen tager han med hjem til den lille familie.

Hassan ved nu, at krig ikke er noget for ham, men det er ikke så let i et samfund, hvor det forventes, at man er villig til at give hvad som helst for Gud og Fædreland.

Filmen blev lavet som et TV-spil for Danmarks Radio, og fortællingen bygger på herboende iranske flygtninges beretninger fra krigsårene i Iran.

Nogle få klip er TV-optagelser fra de virkelige slagmarker og Khomeini-taler, men ellers er det hele filmet i Hovedstadsområdet i Danmark, blandt andet Lyngby Fort og Frihavnen.

Her må man tage hatten af. Filmen kan ikke have været særligt dyr, men der er gået op i detaljearbejdet. Der er ikke ved et tilfælde en dansk nummerplade, eller reklame i baggrunden. Det er svært at se, at de grynede klip ikke er fra en regnvejrsdag i Iran.

Skuespillerne er fundet i det iranske miljø i Danmark, og Den Iranske Forening har været en stor del af tilblivelsen af filmen.

Det er da også tydeligt, at filmen er skabt af store kritikere af Den Islamiske Republik og Ayatollah Khomeini. Præsterne i filmen ser nærmest latterlige ud, med tjavset skæg og skæve hovedbeklædninger.

Det er et af de eneste steder, hvor det virkeligt falder igennem og næsten ligner noget fra en højskolerevy.

Filmen tager et tungt emne op om børnesoldater, og det kræver sin respekt.

Krigen varede i otte år og krævede mellem en og halvanden millioner menneskeliv.

Iran var netop kommet ud af en revolution, og hæren var svag og ringe udstyret.

Iraks Saddam Hussein regnede med en hurtig sejr og gjorde store våbenindkøb i USA, Vesteuropa og i østblokken.

Men iranerne havde et våben, som kunne holde irakerne hen i lang tid – mennesker med en drøm om martyrdøden. Mange af de iranere, der døde under krigen, var under 18 år og utroligt dårligt bevæbnede.

De blev altså sendt direkte i døden. De fleste af disse unge drenge var en del af den frivillige Basij-milits, der ofte gik forrest over minefelterne.

FILMEN KAN SES PÅ DR’s BONANZA – KLIK HER:

Denne anmeldelse er skrevet af Shahin Aakjær.

Kandidat i Mellemøststudier/Persisk fra Københavns Universitet.

E-mail: info@fabeldyret.dk