Titel: Negar, نگار, Negar

Instruktør: Rambod Javan

Manuskriptforfatter: Ehsan Goodarzi

Udgivelsesår: 2017

Spillelængde: 1 time og 33 minutter

 

Af Shahin Aakjær

Skærmbillede 2016-06-16 kl. 22.07.54

Hvis du udelukkende kæder Iran sammen med kvindeundertrykkelse, så har jeg en udfordring til dig – se “Negar” fra 2017. Noget så sjældent som et iransk actiondrama, med en hårdtslående heltinde. Et billede af Iran, man ikke får med en dansk TV-pakke.

Rigmandsdatteren Negar er ung, smuk og tordner fremad. Hun har en lysende fremtid, men det ændrer sig, da hun får at vide, at hendes far har begået selvmord. Hendes far havde ganske vist økonomiske problemer som hestehandler, men var en livsglad mand, der elskede sine dyr.

Så Negar nægter at tro på den officielle forklaring og begynder derfor at kradse lidt i overfladen, og så begynder dramaet. Intet er, som det siges at være eller ser ud til. Negar tager kampen op imod kræfter, der forekommer for store for hende. Men hun er en hård nød at knække.

Efter sigende skulle filmen her være en gave fra instruktøren, Rambod Ehsan, til hans kone Negar Javaherian, som spiller hovedrollen. Det er en noget anderledes kærlighedsgave og en noget anderledes film, set med iranske briller.

Filmen giver sig ud for at handle om selvmord, hvilket ikke er velanset af censursystemet i Iran og også vakte opsigt med succesfilmen “Smagen af Kirsebær” fra 1997. Men det mest overraskende er, hvor meget action man får med på skærmen.

Selvfølgeligt kan det ikke måle sig med hverken Sylvester Stallone, Jean Claude Van Damme eller Kim Bodnia, men i iransk kontekst er det ekstraordinært. Vores heltinde Negar både slås, skyder og lader sig ikke kue af mænd. Der er smæk for skillingen.

Manuskriptet i “Negar” kører i ring, og man får ofte den samme scene, bare med et nyt twist eller en ekstra bid. Opbygningen minder lidt om den tyske “Lola Rent” fra 1998, og “Negar” er ofte lige så hektisk.

Når man sidder i sofaen og følger Negars kamp, bliver man harm og frustreret sammen med hende. Hendes drømme udfolder sig i filmen, og til sidst er det også som seer svært at se forskellen på drøm og virkelighed. Publikum bliver hevet med ind i en verden af hævntørst, standhaftighed og magisk realisme.

På minussiden er replikkernes troværdighed svingende. Filmens skurk Vahid er lidt af en kliché og virker karikeret i hans replikker, attitude og til tider selv i bevægelserne.

Han ville passe bedre ind i en tegneserie med superhelte. Karaktererne råber meget af hinanden, og det kan blive trættende at høre på, men gudskelov er der også nogle mere nervepirrende scener at finde.

Instruktøren har tidligere kun lavet komedier, og det er første gang, at han prøver sig med drama og action. Lad os håbe, at det ikke bliver sidste gang, for der er potentiale her.

 

SE TRAILEREN FOR FILMEN HERUNDER:

https://www.youtube.com/watch?v=FCJZYCkc4Fo

 

Denne anmeldelse er skrevet af Shahin Aakjær.

Kandidat i Mellemøststudier/Persisk fra Københavns Universitet.

E-mail: info@fabeldyret.dk