Af Nathalie Vandsø Hajian

Vores studierejse bød på et utal af oplevelser: Vi lærte at prutte om prisen som sande iranere, vi skabte os en hverdag i det travle Teheran, og vi fik trænet vores persiske sprogfærdigheder.

Vi havde undervisning 2-3 gange om ugen, hvor vi lærte utallige nye gloser.

Disse gik vi derefter ud og anvendte i Teherans store basar, når vi fik en sludder med en taxachauffør om livet i Iran, og når vi skulle spørge om vej til forskellige seværdigheder.

Vi krydsede store dele af Iran i bus, hvor nogle strækninger var så lange, at vi kørte i 7-8 timer.

Den store basar i Teheran. Her kan man finde alt, hvad hjertet begærer. Man bør dog undgå myldretiden.

Vi boede på flere forskellige hostels, hvor vi mødte turister fra Frankrig og Spanien, som ligesom os rejste landet rundt.

Til vores overraskelse mødte vi endda andre persiskstuderende.

Så hvis man går med en drøm om at rejse til Iran, er hostels en glimrende mulighed for billigt logi, hvor man samtidig kan møde andre turister.

Vi faldt dog også i snak med mange lokale iranere i de forskellige byer, vi besøgte.

I byen Yazd, som er kendt for sin gamle arkitektur, mødte vi en ung butiksindehaver, der inviterede os med til fejringen af Chahârshanbe suri, ildens festival, som afholdes den sidste onsdag før Nowruz, det iranske nytår.

Der skal naturligvis også være tid til lidt shopping.

Formålet med denne festival er at takke for det forrige års lykke og sundhed.

Vi lavede bål, som vi hoppede over, mens der blev sunget traditionelle sange.

Desværre nåede rejsen en ende, og vi drog hjemad med kufferterne fuld af flere minder, pistacienødder, safran og håndvævede stammetæpper.

Endnu engang skulle jeg vænne mig til at være hjemme i Danmark efter 2 måneder i Iran.

For hver rejse jeg har haft, har jeg kun fået mere blod på tanden i forhold til at rejse dertil og eventuelt bosætte mig i en periode.

Jeg er netop nu ved at færdiggøre mit 6. semester og skal derfor skrive mit bachelorprojekt efter sommerferien.

Her er jeg trukket i chadoren ved vores besøg i Ayatollâh Khomeinis mausoleum, som var kæmpestort.

For nu er min plan at tage kandidaten i Mellemøstens sprog og samfund. I forhold til hvad fremtiden bringer, er jeg dog stadig i tvivl.

Da jeg valgte at læse persisk, gjorde jeg det ud fra interesse.

Jeg er sikker på, at der er nogle spændende stillinger derude, men indtil videre holder jeg mine muligheder åbne. Hvem ved?

Måske ender jeg med at bosætte mig i Iran ligesom min danske underviser.

Måske beslutter jeg mig for at lave noget andet en dag. Uanset hvad har jeg gennem de sidste 4 år fundet ud af, at man sagtens kan blande arbejde og fornøjelse, og jeg har bestemt ikke fået nok.

Denne blog er skrevet af Nathalie Vandsø Hajian.

Studerende på Københavns Universitet, Mellemøstens sprog og samfund, persisk.

Email: nathaliehajian@outlook.dk