Titel: Os alle tre, ما سه یا هیچ چیز, Nous trois ou rien

Instruktør: Kheiron

Manuskriptforfatter: Kheiron

Udgivelsesår: 2015

Spillelængde: 1 time og 42 minutter

Af Shahin Aakjær

Kan en tragisk historie om tab, tortur og flugt gøres morsom og livsbekræftende? Med “All Three of us” har Kheiron bevist, at det i høj grad kan lade sig gøre.

Hibat er vokset op i en stor fattig familie i syd-Iran under Shahens regeringsperiode. Hibat, nogle af hans brødre og venner bliver politiske aktivister, hvilket sender dem i et af de berygtede fængsler. Hibat er tapper og stolt, og derfor holder han også længere end shahen og hans støtter. Da revolutionen kommer, bliver de politiske fanger løsladt – heriblandt Hibat. Han bliver forelsket og gift, men hans indre aktivist finder ikke ro. Han er socialist og derfor fortsætter han det politiske arbejde under de nye undertrykkere. Han kommer i problemer og må flygte ud af landet med sin hustru Fereshteh og sin nyfødte søn. Den lille familie ender i et af de belastede boligområder i forstæderne til Paris. Her begynder et nyt liv, en ny hverdag og nye udfordringer.

Først og fremmest må man lette på hatten for Kheiron. Foruden at spille hovedrollen, har han også både instrueret og skrevet filmen, som en hyldest til sine egne forældre. Det er få forældre, der har fået mere imponerende hjemmelavede gaver af deres børn. Filmen fortæller Kheirons egne forældres historie, om hvordan de forlod deres fædreland og startede forfra i Frankrig. Det er måske netop fordi, at det bygger på en sand historie, at det ikke bliver alt for sukkersødt. For filmen er kun en millimeter fra at blive frelst, hellig og selvforherligende. Det undgår den lige nøjagtigt, og derfor er den skide god.

Irans nyere historie er fyldt med drama, der har affødt en masse fantastiske, tragiske og smukke personlige fortællinger. “All Three of us” er en af disse historier, på linje med “Persepolis” fra 2007. Et andet lighedspunkt mellem de to film, er den elegante blanding af det rå, triste og barske, med det humoristiske. En anden film, det er oplagt at sammenligne “All Three of us” med, er “Den fabelagtige Amélie fra Montmartre” fra 2001. Lighederne ligger især i den livsglade tone, humoren, en skøn brug af farver og den måde filmen henvender sig meget direkte til sit publikum.

Det er to film i én. Første halvdel giver os historie i Iran – med en knap barndom, fængselsopholdet og tiden i revolutionens første dage. Derefter vender det hele på et bræt, da familien kommer til Europa. Pludseligt handler filmen om integration, medmenneskelighed og kollektivt ansvar. Overgangen fungerer let og ubesværet, fordi familien i forbifarten blev til filmens hovedfokus. På deres pitstop i Tyrkiet er man som seer vidne til en af de mest bevægende telefonsamtaler nogensinde på film, da Fereshteh ringer hjem for at fortælle, at de er i sikkerhed, uden at kunne sige et eneste ord af frygt for aflytninger.

Scenerne i Iran er skudt i Marokko, og det kan ses. I slutningen af 1970’erne og starten af 1980’erne var Paykan uden sammenligning den mest udbredte bil i Teherans gader. I denne film er der gamle, slidte franske biler alle vegne. Under arbejdet med filmen må de have haft en del problemer med rekvisitterne. Det er kun ganske små detaljer, der trækker filmen en smule ned.

SE EN TRAILER AF FILMEN HERUNDER:

Denne anmeldelse er skrevet af Shahin Aakjær

Kandidat i Mellemøststudier/Persisk fra Københavns Universitet

Email: info@fabeldyret.dk