Titel: Firben, مارمولک‎, The Lizard

Instruktør: Kamal Tabrizi

Manuskriptforfatter: Peyman Ghassemkhani

Udgivelsesår: 2004

Spillelængde: 1 time og 55 minutter

Af Shahin Aakjær

“The Lizard” er en af de absolut sjoveste iranske film. Det kontroversielle tema løfter filmen fra ikke kun at være morsom, men gør den til en af de vigtigste nyere film fra Iran. Som udefrakommende er “The Lizard” et skønt og skævt indblik i Den Islamiske Republik.

Antihelten Reza er kriminel, og filmen åbner med at han, for Gud ved hvilken gang, bliver snuppet. Han står til livstid og kommer allerede fra starten skævt ind på den sadistiske fængselsinspektør. Reza ryger ind og ud af isolationscellen, og det hele bliver for meget. Han ender på hospitalet, hvor han deler stue med navnebroren Reza, en storsmilende mullah.

Da Reza får af vide, at han er rask og skal tilbage til sin celle, tager han chancen, iklæder sig mullahens tøj og stikker af. Planen er at flygte ud af landet, men Reza ender i kløerne på et lille landsbysamfund, der har savnet en mullah. Reza er ikke et af Guds bedste børn og må gøre sit bedste for at prædike overbevisende for lokalsamfundet. Men en hård kriminel med et hjerte af guld har måske mere at byde sognebørnene end det sædvanlige gudfrygtige præsteskab.

Humor er en svær nød at knække, når man skal oversætte. “The Lizard” er sikkert sjovere for folk, der kender Den Islamiske Republik indefra, men selv som udefrakommende er det ikke svært at fornemme det kontroversielle i denne film. Den delte også vandene i Iran. Det var overraskende, at filmen kom igennem censurens nåleøje og blev så voldsomt populær.

Det blev dog alligevel for meget for de mest konservative præster og efter kun to uger blev biograferne nødt til at pille den af plakaten. Til trods for det nåede den at slå alle salgsrekorder. I modsætning til præsteskabet, elskede befolkningen “The Lizard” og dens satiriske budskaber.

Instruktøren og manuskriptforfatteren udstiller religionens rolle i samfundet, både den blinde tiltro og foragten. Men de viser også et bud på, hvad der skal til for at forny måden islam bliver forkyndt på.

Hovedpersonen Reza har bestemt ikke lyttet efter i skolens korantimer og virker klodset, når han prøver at tale kryptisk og formynderisk som en almindelig mullah. Hans egne budskaber skinner igennem, og netop derfor vinder han hjerter både blandt landsbyens indbyggere og filmens publikum. Hans helt store parole er:

“Alle har deres egen vej til Gud. Der findes ligeså mange måder at finde Gud på, som der findes mennesker.”

Et budskab, der er svært at sluge, hvis man har bygget et samfund op om en helt bestemt religiøs overbevisning. Det har krævet kæmpe mod at lave denne lille filmperle.

Det siges, at chefen for det iranske retsvæsen, Ayatollah Mahmoud Hashemi Shahroudi, personligt så filmen to gange og måtte nedsætte et udvalg, der skulle være med til at beslutte om filmen overhovedet kunne komme igennem censuren. Med nød og næppe slap den igennem nåleøjet og flere biografer måtte melde udsolgt flere dage og opsætte ekstravisninger, før den blev taget af programmet igen.

De iranske komediefilm finder sjældent vej til de internationale biografsale, hvilket har sine grunde. Mange af dem er ganske enkelt elendige, platte og fremstår som persiske udgaver af “Klassefesten 3” eller “Julefrokosten 9”, bare uden sex og druk.

Men “The Lizard” er en af det undtagelser, der bekræfter reglen. Det er socialrealisme, der insisterer på at finde det sjove i det triste og hovedrolleindehaveren Parviz Parastui gør et fantastisk stykke arbejde, når han vralter uvant rundt i upraktisk præstekjortel med kappe.

Denne anmeldelse er skrevet af Shahin Aakjær.

Kandidat i Mellemøststudier/Persisk fra Københavns Universitet.

Email: info@fabeldyret.dk