Titel: Skiløberen, اسکی باز, The Skier

Instruktør: Fereidoun Najafi

Manuskriptforfatter: Fereidoun Najafi

Udgivelsesår: 2016

Spillelængde: 1 time og 24 minutter

Af Shahin Aakjær

Verden er uretfærdighed, og livet er en lang række hårde prøvelser. Det synes at være temaet i mange iranske noveller, historier og film. Men ser man på iranernes historie og hverdag, er det måske ikke grebet ud af den blå luft. På trods af modvind må man ikke lade sig kue. Se bare den lille hovedperson i “The Skier”.

Jolie er en stædig og alvorsfuld knægt, der lever i en lille landsby i det bjergrige Sydvestiran. Han har taget sig af en bjerggedekid, som han elsker som sin bedste ven. Da Jolies far vil sende geden til nabolandsbyen som offergave, må Jolie tænke hurtigt.

Drengen skal selv trække det lille dyr hele vejen gennem sneen og til ceremonien i nabobyen, men samme aften står den på et skiløb med en pengepræmie til vinderen. Jolie har altså en chance for at vinde og købe sin bedste ven fri. På turen får Jolie selskab af storbypigen Taraneh, som er kommet for at dokumentere de afsides egne af Iran og dets befolkning. Et umage par med med en mission.

“The Skier” passer som hånd i handske ind i en lang iransk tradition for at lave film til voksne med børn i hovedrollen. Tænk bare på “Bashu, Den Lille Fremmede”, “Løberen” og den nyere “Breath”. Mest af alt kommer man dog til at tænke på Abbas Kiarostamis “Hvor Er Min Vens Hus”, når man ser “The Skier”. Det kan være flere gode grunde til, at de iranske filminstruktører vælger børn som filmenes bærende element.

Selvfølgeligt er det billigere og mere nuttet, men der er mere i det. For det første giver det et ekstra lag til følelsen af uretfærdighed, når det er et forsvarsløst barn, der står midt i den rå virkelighed. For det andet kan man komme lettere udenom censuren. Kropskontakt mellem mænd og kvinder, som for eksempel et kram, er bandlyst i iransk film, med mindre det er et barn. Så børn kan forekomme som nøgler til medmenneskeligheden.

Dette er Fereidoun Najafis første hele spillefilm, og han har gjort det godt. Det er let at se, hvad der har inspireret ham, men det gør ikke noget. Slet ikke, når resultatet er så flot. Naturbillederne er pragtfulde og bjergtagende. De storslåede og majestætiske bjerge med sne på står som en stærk kontrast til lille Jolie, der trasker rundt i rød hue, røde gummistøvler og rød jakke, med en bjergged i armene og en oppustet traktorslange efter sig.

Plottet er simpelt, og der er ganske få skuespillere med, men fordi filmen er så kort, bliver det ikke kedeligt. Amir Reza Faramarzi, der spiller den skråsikre Jolie, gør et fantastisk og overbevisende arbejde. Det eneste minus er nok, at han råber utroligt meget. Havde filmen været længere, var det gået hårdt ud over seværdigheden.

Men “The Skier” er værd at se. Både på grund af den søde og simple historie og de fascinerende og skønne landskabsbilleder. Filmen er også et sjældent og tiltrængt indblik i en overset egn i Iran. Man kommer en smule tættere Bakhtiari-folket, som ofte lever som halvårsnomader. Der må være flere historier hos dem, som Fereidoun Najafi kan give liv på filmlærredet.

SE TRAILEREN FOR FILMEN HERUNDER:

Denne anmeldelse er skrevet af Shahin Aakjær.

Kandidat i Mellemøststudier/Persisk fra Københavns Universitet.

E-mail: info@fabeldyret.dk